Populær decoupage fra USA!

Indrømmet!
Jeg er helt vild med Rice paper fra Roycycled Treasures!!

I min søgen efter at gøre mine møbler og projekter endnu mere unikke, er jeg – ligesom du måske også er – faldet over  Rice Paper – eller på dansk: Rispapir.

Jeg har prøvet mange slags decoupagepapir, som f.eks. servietter, almindeligt decoupagepapir og det man kalder “tissuepaper”. Jeg må bare sige, at Rice paper fra Roycycled Treasures er bare så nemt at bruge.

Men hvad er Ris-papir?

Rispapir til decoupage er på trods af hvad det hedder – faktisk ikke lavet af ris, men lavet af plantebaseret stivelse og fibre, dvs. træbark. Rispapir kan komme i forskellige størrelser og tykkelser, ligesom alle andre papirservietter og decoupagepapirer. Men vigtigst af alt, det kommer i utallige designs og stilarter, med fantastisk kvalitet og strålende farver!

Hvordan adskiller rispapir sig så fra “tissue”papir og decoupagepapir?

Jeg synes at det i modsætning til det lidt tungere decoupagepapir, og det ultra lette og tynde tissuepapapir (servietter), synes jeg at det et perfekt materiale at bruge til alle mulige håndværksprojekter  og kreative sysler. Det er super nemt at bruge, og klæber til enhver overflade, uanset hvilken lim du bruger. (Limen skal være til decoupage). OG…så rynker det ikke på samme måde som især “tissue”paper gør. 

Roycycled Treasures kom ind i mit liv, efter at jeg havde været i USA i 2018, hvor jeg mødte en fantastisk kvinde – Jayne, som har en lille kreativ butik (Funkiture Gifts & DIY studio) i byen Hiawassee som vi kørte igennem. Jeg har holdt kontakt med Jayne lige siden, og Jayne forhandler Roycycled Treasures papir, som jeg i nogle år har købt igennem hende.

Da jeg blev så glad for netop dette produkt, opsøgte jeg Royce som ejer Roycycled Treasures   også en fantastisk dygtig og sød kvinde) i Arizona, og spurgte om jeg kunne få lov til at blive forhandler i Danmark for hendes skønne produkter – og JAAAAA – hun sagde ja. Jeg er derfor så glad for idag at kunne dele dem med jer.

Jeg bruger Roycycled Treasures papir til både møbler og andet som skal have nyt liv og blive unikt, men også til julepynt og små kreative projekter.

Jeg har her på siden de fleste af hendes designs, så jeg synes at du skulle prøve dem. Og giv mig gerne feedback på dem – også gerne  med billeder.

Ha en fantastisk dag.